Charlie Parker Tribute

Medvirkende
Mikkel Ploug
guitar
Niels Vincentz
tenorsax
Jeppe Skovbakke
bas
Kresten Osgood
trommer
25-08-2015, kl. 20:00

Med trommeslageren Kresten Osgood på scenen kommer man aldrig til at kede sig. Der er garanti for sprælsk, innovativ musik, og overraskelserne lurer hele tiden i de næste taktslag. Denne aften betaler Osgood og hans hold noget af gælden tilbage til en af den nyere jazz’ allerstørste stjerner, altsaxofonisten Charlie Parker, som var et naturtalent ud over det almindelige, og som sammen med folk som Dizzy Gillespie, Thelonius Monk og Miles Davis skabte den bebop, som fik sin naturlige plads i jazzens historiebog. Her er fire af Danmarks mest prominente jazzmusikere gået sammen om en fælles kærlighed til Parkers musik. Når orkesteret går i lag med repertoiret, er det ikke for at genskabe og kopiere 50’ernes bebop, men derimod for respektfuldt at lade musikken udvikle sig naturligt i nye fortolkninger. Scenen på Godset vil komme til at sprudle af liv og spilleglæde denne aften.

Pris - medlem: 80
Pris - under 25 år eller studiekort: 40
Pris - ikke medlem: 120

Jazzklub i Kolding