Ginman/Eivør

Medvirkende
Eivør Pálsdóttir
vokal
Lennart Ginmann
bas
Oliver Hoiness
guitar
Kæv Gliemann
keyboard
Mads Emil Nielsen
trommer
08-05-2015, kl. 20:00

Ved koncerten på Godset med jazzmusikeren Ginman og den færøske sangerinde Eivør, vil man høre et fascinerende, grænseløst musikalsk møde mellem den akustiske jazz og den elektroniske musik, sammensmeltet i et stemningsfuldt og nutidigt udtryk, som har fået en musikalsk ramme, der er Eivørs store stemme og flyvske talent værdigt og Ginman har her fundet en vokalist, der kan realisere hans ideer. Musikken er nyskrevne sange af Ginman og Eivørs tilsat et par tidløse klassikere.
Den gennemgående tone i musikken er mørk, underspillet og filmisk, og ind imellem ligefrem romantisk og dramatisk. Den nordiske melankoli er en væsentlig del af den musikalske bagage, som de begge har med sig. Eivør via sin færøske baggrund og Ginman sin finske.

Det højdramatiske er den færøske sangerindes naturlige element i en grad så det ikke altid har været nemt at finde en ramme, der naturligt har kunnet rumme hendes stemme. Men stående på scenen omgivet af bassisten Lennart Ginman, guitaristen Oliver Hoiness, keyboardspilleren Kæv Gliemann og trommeslageren Mads Emil Nielsen passer proportionerne. Musikken er tilstrækkelig dramatisk og kridter samtidig banen op med stilfuld distance mellem raffinerede urkræfter og filmisk storbystemning.

Deres fælles album ”The Color of Dark” har modtaget overstrømmende anmeldelser overalt og i den forbindelse siger Ginman:

 ”Jeg blev ramt af hendes udtryk, og en ny verden begyndte at trænge sig på. Hendes åbenlyse virtuose musikalitet gjorde et stort indtryk på mig. Hun kan synge enhver strofe med en autenticitet og intensitet, som havde hun selv gennemlevet hvert et ord,” fortæller Ginman om baggrunden for sangene på The Color Of Dark

Pris - medlem: 120
Pris - under 25 år eller studiekort: 60
Pris - ikke medlem: 180

Jazzklub i Kolding