Jacob Bro/Thomas Morgan/Joey Barron

Medvirkende
Jacob Bro
guitar
Thomas Morgan
bas
Joey Barron
trommer
25-09-2015, kl. 20:00

Jacob Bro har for længst lagt rollen som det unge supertalent bag sig og er blevet en etableret og efterspurgt guitarist på den danske og den internationale jazzscene. Han mestrer hele udtrykspaletten og har især dyrket en enkelt og neddæmpet musik. Hans anmelderroste albumtrilogi ”Balladeering- Time- December Song” har vagt international opmærksomhed. Til denne aften har han allieret sig med to fremragende amerikanske musikere, Thomas Morgan, som er blevet udråbt til sin generations mest interessante bassist og Joey Barron, som roses vidt og bredt for sit lydhøre, idérige og fleksible trommespil. Der er dermed lagt op til triojazz fra øverste hylde, når Jacob Bro og hans trio breder det melodiske univers ud for publikum. Mange kender Bros tidligere udgivelser, men her bliver der lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af de nyere kompositioner, som han har skrevet specielt til denne trio.

Pris - medlem: 80
Pris - under 25 år eller studiekort: 40
Pris - ikke medlem: 120

Jazzklub i Kolding