Jazz & Smag

03-03-2018, kl. 19:30

Mungo Bhàr og Jazz6000 inviterer til en unik aften med en eksplosion af nye musik- og smagsindtryk. Oplev den dynamiske guitarjazztrio The Devine Beast og få smagsprøver fra nogle af lokalområdets mest entusiastiske og kvalitetsbevidste fødevareproducenter.

Obs! ved bestilling af billet via www.Billetten.dk skal du i rubrikken “Indløs Årskortnummer” skrive Jazz6000 for at få medlemsrabat.

The Divine Beast har sat sig for at udforske og forny det ellers udryddelsestruede format: guitartrioen. Tre musikalske legesvende har kastet sig over opgaven med alt hvad de har – uden forbehold og resultatet er ikke at kimse af. Repertoiret er en blanding af Duke Ellington numre og Niclas Knudsens kompositioner. Dynamikken og energien er i centrum, og barbariske tordenskrald går helt naturligt over i stille sommeraftener – i et rum hvor alt er tilladt. Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt på den danske musikscene og har blandt andet spillet med folk som Adam Nussbaum, John Tchicai, David Liebman, Ray Anderson, Billy Preston og Tom Jones. Ibrahim Electric, som han leverer størstedelen af det kompositoriske materiale til, har han turneret intensivt med i ind og udland igennem de sidste 12 år. Niclas flankeres af den svensk/finske bassist Johnny Åman og trommeslageren Anders Mogensen.

Mødet mellem Niclas og Anders går 25 år tilbage, hvor de mødte hinanden på Berklee College of Music, hvor de såede frøene til bandet When Grammy Sleeps. Johnny Åman smittende musikalitet og dynamiske basspil, udgør ankeret i denne dynamiske trio.

Niclas Knudsen – Guitar
Johnny Åman – Bas
Anders Mogensen – Guitar

Pris - medlem: 120
Pris - under 25 år eller studiekort: 80
Pris - ikke medlem: 160

Jazzklub i Kolding