Jazz ved Slottet 2023

Udendørs intimkoncerter rundt om Slotssøen i Kolding

11-06-2023, kl. 13:00

(Se priser nederst på siden).

 

Mødested: NYT: ved SlotssøBadet.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer. 

Tag med på en vandretur rundt i Koldings jazzlandskab og oplev smukke intimkoncerter på pop-up-scener rundt om Slotssøen i Kolding og med det smukke Koldinghus som kulisse. Vi mødes ved Slottsøbadet kl. 13, hvor publikum inddeles i grupper, som med hver sin jazzguide bevæger sig rundt mellem de pop-up-scener langs Slotssøens bred og på de omkringliggende plæner. Du vil på gå-turen opleve forskellige undergenrer af dansk jazz leveret af de fremmeste musikere på den danske jazzscene. De enkelte koncerter varer ca. 30 minutter. Den første starter kl. 13.30.

I år byder programmet på Søren Baun Kvartet featuring Mathias Heise, Kristin Korb Trio og Space Team.

Jazz ved Slottet er arrangeret af Jazz6000; JazzHouse og Jazz I Trekanten. Hver af de tre arrangører har valgt en koncert som repræsentant for netop den type jazz, de står for. Du får derfor et godt indtryk af jazzens mangfoldighed og en introduktion til de mange forskellige muligheder for at opleve live-jazz i Kolding året rundt. 

Ved Jazz ved Slottet 2023 kan du opleve:

Søren Baun Kvartet featuring Mathias Heise (præsenteret af Jazz6000)
Jazz, soul og mundharpe i verdensklasse. Bedre kan det vist ikke siges. For de fire stjernemusikere, der her har sat hinanden stævne, er hver især garant for en livsbekræftende og medrivende musikoplevelse. De spiller et vidtspændende repertoireaf alt fra personlige fortolkninger af store jazzklassikere og evergreens af Beatles til numre af Stevie Wonder, brazil og originale kompositioner af den verdenskendte mundharmonikaspiller Mathias Heise og orkesterleder Søren Baun. Sammen har de to bl.a. skabt nummeret ”Ordinary Day”, som Amazone har medtaget på listen over ”Hot New Jazz” sammen med giganter som Gregory Porter og José James.

Line up:
Søren Baun: sang og klaver
Mathias Heise: mundharpe
Morten Ankarfeldt: bas
Rasmus Lund: trommer 

Hør orkesteret her: https://www.reverbnation.com/baun/song/33093990-ordinary-day-feat-mathias-heise

Læs mere her: 
www.sorenbaun.dk
https://www.mathiasheise.dk/

Space Team (præsenteret af JazzHouse)
Trioen Space Team udforsker stedet mellem drøm og bevidsthed, rummet vi er i og rummet mellem os alle og søger efter vores indre puls, når synthens atmosfæriske klangflader fletter fingre med blæsernes smukke melodier og skaber en svævende let og minimalistisk fortolkning af den store verden, vi alle har tilfælles. Det er den perfekte underlægningsmusik til dokumentarfilmen om det at være menneske her på jorden. 

Line Up:
Martine Bak Toldam: synth
Jon Askjær: trompet og pedaler
Lasse Damsgaard: saxofon og pedaler

Hør orkesteret her:
https://soundcloud.com/martinetoldam/arp/s-ZMVoeFoOE5n
https://soundcloud.com/martinetoldam/hvalen/s-reJs4SsjlIO

Kristin Korb Trio (præsenteret af Jazz I Trekanten)
Kristin er kendt for sine hårdt svingende basgange og funklende vokaler. Hun har etableret sig på jazzscenen som en exceptionel kunstner, som mestrer begge instrumenter og endda på samme tid, med en lethed som kan sammenlignes med at trække vejret. På Kristin’s seneste projekt: “What If?”, har hun taget kendte popmelodier og arrangeret dem på Kristins typiske vis. Inspirerende arrangementer, der bringer lytternes fokus direkte til historierne i teksterne.

Læs mere om orkestreret her:
Https://kristinkorb.com

Oplev orkesteret her:
https://www.youtube.com/watch?v=ZQZaayGtnQ8

Line up:
Kristin Korb – Bass / Vocals
Martin Schack – Piano
Snorre Kirk – Drums

Pris - medlem: 80
Pris - under 25 år eller studiekort: 40
Pris - ikke medlem: 120

Jazzklub i Kolding