Omdrejninger v. Mark Solborg

feat. Alex Dörner & Ingar Zach

Medvirkende
Axel Dörner
Trompet og elektronik
Ingar Zach
percussion
Christian Skjødt
Processing, kortbølgeradio, RC-oscillator
Mark Solborg
Guitar og devices
25-10-2020, kl. 15:00

Billetter sælges kun i forsalg på www.Jazz6000.dk
Begrænset antal billetter grundet Coronasituationen.


Omdrejninger
er et projekt udviklet af lydkunstner Christian Skjødt og komponist/guitarist Mark Solborg med det formål at undersøge og udfordre lydoplevelsen for både musikere og publikum. Et site-specifikt værk for ensemble, rum og højtalere – med andre ord et rumligt instrument. Musikken består af komponerede og improviserede værker, spillet af et håndplukket internationalt ensemble og derefter processeret igennem et system udviklet og designet af projektet. Systemet (patchen) kan kun behandle det, den får ind fra orkesteret og mikrofonerne – forsinke, forstørre, forvrænge, sample og forskyde geografisk gennem højtalere i forskellige mønstre og tempi. Publikum er placeret rundt om orkesteret og højtalerne uden om musikere og tilhørere. Et originalt bud på en nutidig og helt særlig form for lytteoplevelse.

I 2020 opfører Omdrejninger som en del af det Dansk/Tyske kulturelle venskabsår koncerter på de Nordiske Ambassader i Berlin, Trapholt Kunstmuseum og under Copenhagen Jazzfestival.

Omdrejninger 2020 er støttet af Statens Kunstfond, Den Danske Ambassade Berlin, Trapholt, Jazz i Trekanten, Kolding Kulturpulje, ILK, Goethe Institut Dänemark, Wilhelm Hansen Fonden & JazzDanmark.

Omdrejninger udkom 26. maj 2017 på ILK i form af en dobbelt vinyl + visuelle renderinger (video) + fotomontage. Såvel udgivelsen som liveopførelserne har modtaget overvældende anmeldelser i ind og udland:

– Bjarne Søltoft, Jazzpecial: Live: ..ubeskrivelig skønhed. En svimlende lydsymfoni der tryllebandt publikum. Albummet: Det er generøst og sublimt, og samtidigt nyskabende ..og fortjener den største opmærksomhed langt længere end til samtidsmusikkens vante miljøer.

– og Niels Overgaard, Jazznyt: – Lyden bliver et med din krop. Formidlingsmæssigt er Omdrejninger noget af det mest imponerende jeg har set længe fra danske kunstnere. ..er du til eksperimenterende eller abstrakt musik, er dette album nr. 1 på listen over de næste plader du skal købe

Pris - medlem: 100
Pris - under 25 år eller studiekort: 50
Pris - ikke medlem: 150

Jazzklub i Kolding