Det trodser næsten enhver naturlov, at en ung fyr på 19 år er i stand til at spille med en sådan indlevelse. Hans inspirationskilde er utvivlsomt den legendariske saxofonist Cannonball Adderley (1928-75). Oilly Wallace spiller dog ikke bare jazzstandards. Han sætter sit umiskendelige fingeraftryk på alt, hvad han rører ved. Og rører os alle med sin egen sprudlende og energiske jazz. Han tør som en af de få spille jazz, der ikke er inficeret med noise, free, latin, rock, pop, world, soul, nordisk, avantgarde, elektronisk, klassisk og andet. Han er intet mindre end et vidunderbarn, der spiller jazz, som den lød før hans forældre blev født. Måske endda endnu bedre.

Wallace får hjælp af Anders Krogh Fjeldsted på bas, Henrik Holst Hansen på trommer og Johannes Blöndal Wamberg på guitar. Sammen får de jazzen til at lyde så smuk, at det næsten gør ondt.

Repertoiret består af originale melodier af Wallace og Wamberg, der mixes med et smagfuldt udvalg fra den amerikanske sangskat.