Hans Henrik Bay og Claus Waidtløw har slidt mange plektre og saxofonblade op siden de i midt 80-erne mødtes på det dengang nystartede rytmiske konservatorium i København.
20 år senere mødes de så på Kolding MGK, da de tilfældigvis begge er flyttet til trekantområdet og begynder at se en del til hinanden igen. Skægget og tindingerne er blevet grå men de brænder stadig ligeså meget for musikken. Nu er stilen moderne akustisk jazz med vægt på det melodiske og lyriske, med afstikkere til både rock og latin. Musikken har en stærk melodisk linie med et inciterende groove. Inspirationen er bl.a hentet fra John Scofield, Michael Brecker, Keith Jarrett og Herbie Hancock.
Glæd jer til en aften med masser af gode melodier, intenst swingende grooves og soloer med nerve spillet af hamrende dygtige musikere.