DR Big Band & Mathias Heise

A Love Supreme

Medvirkende
Mathias Heise - solist
mundharmonika - DK
DR Big Band
- DK
Nikolai Bøgelund - dirigent
- DK
Pris & Billet
Pris - medlem: 200 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 100 kr.
Pris - ikke medlem: 300 kr.
06-02-2025, kl. 20:00

I 1965 indspillede den legendariske jazzsaxofonist John Coltrane albummet A Love Supreme i ét hug. Lige siden har det banebrydende album været elsket af jazzfolket i hele verden. DR Big Band og det danske mundharpefænomen Mathias Heise tager her det skelsættende album og en række af Coltranes øvrige mesterværker under ekstra kærlig behandling. Mathias Heises prisvindende og ekvilibristiske mundharpespil og bigbandets nyskabende arrangementer giver Coltranes hard boppede kompositioner en helt ny lyd, som John Coltrane helt sikkert ville have elsket. De er intet mindre end det perfekte match. ”Mirakuløs”, ”fantastisk” og ”næsten for god til at være sandt.” Sådan skrev Politiken, da Heise sidste gang optrådte med DR Big Band i DR Koncerthuset. I Jazz6000 er vi så glade for, at John Coltrane, Mathias Heise og DR Big Band har fundet hinanden og sammen genskaber A Love Supreme.

Lyt til DR Big Band og Mathias Heise her:

 

https://music.youtube.com/search?q=DR+Big+Band+Mathias+Heise

Hvis du vil høre John Coltranes album A Love Supreme:

Læs mere om Mathias Heise: https://www.mathiasheise.dk/

Læs mere om DR Big Band: https://www.drkoncerthuset.dk/ensembler/dr-big-band/

Hvad siger anmelderne?

Ivan Rod/GAFFA:

Den unge, danske mundharpenist, Mathias Heise, er en usædvanligt musikalsk fætter. Det fremgår af hans tidligere udgivelser, og det fremgår (så vidt vides) af alle hans mange sceneoptrædener. Heise er simpelthen støbt i noget helt særligt materiale. Han har et iboende swing og en iboende sans for musikkens potentiale, spænd- og rækkevidde. Og det demonstrerer han endnu engang på sit nye album, The Beast, der er indspillet med DR Big Band. Albummet består af otte originale Heise-kompositioner, hvoraf han har arrangeret de syv specifikt for DR Big Band, mens det ottende er skrevet til en solooptræden. Og det aftvinger altså respekt, at en blot 25-årig fætter kan skrive og arrangere så formfuldendt et materiale, som tilfældet her er. Heises musik er en moderne, pågående og højenergisk form for jazz for big band, og den forløses professionelt, uden dikkedarer eller udfald af hele Danmarks big band. Albummets titel, The Beast, refererer ifølge Heise selv til det, at et stort orkester er som et bæst, der skal tæmmes. Formår man at tæmme det, venter der til gengæld utrolige ting. Og dét må jeg give ham. Han og orkesteret har præsteret på højt niveau.

 

Pris & Billet
Pris - medlem: 200 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 100 kr.
Pris - ikke medlem: 300 kr.

Jazzklub i Kolding