Lars Danielsson Liberetto

Jazzguderne smiler til os

Medvirkende
Lars Danielsson
kontrabas
Grégory Privat
piano
John Parricelli
guitar
Magnus Öström
trommer
12-01-2024, kl. 20:00

(Se billetpriser nederst på siden)
 
 

For medlemmer: Nytårsjazzkur i Jazz6000
Husk at tilmelde dig sammen med at du køber billetter.
Se mere nederst på siden.


Lars Danielsson studerede klassisk cello på konservatoriet i Göteborg. Efter et skæbnesvangert møde med det danske koryfæ Niels Henning Ørsted Pedersen forelskede Lars Danielsson sig dog heldigvis i kontrabassen. Han er sidenhen blevet en af vor tids største jazzbassister og har spillet sammen med jazzens musikalske guder som fx Charles Lloyd, the Becker Brothers, Billy Hart, John Scofield, Mike Stern og Abercrobie. Med sit eget projekt Liberetto, der er en mageløs treenighed af lige dele jazz, klassisk musik og europæisk folk, har han skabt den ene kompositoriske åbenbaring efter den anden, hvor man dog stadig tydeligt fornemmer Danielssons favntag med den klassiske musik og ikke mindst celloen. Gaffa har kaldt Liberetto-projektet med sin nærmest uhørt perfekt melodisk, flydende og lyrisk lyd for det bedste fra Danielssons side nogensinde. Det siger ikke så lidt, når man kigger på hans mange albums udgivet på det hæderkronede pladeselskab ACT. Jazznews fra London har om Liberetto sagt, at musikalsk skønhed er en forgængelig størrelse, men hvis man er heldig, får man lov til at opleve den en sjælden gang imellem. Denne aften er med garanti din heldige aften. Jazzguderne smiler til os!

Anmeldelser:

Lars Danielsson Quartet – Liberetto III at Wigmore Hall (2019 EFG LJF)


“The audience at Wigmore Hall sits in front of a huge cupola above the stage designed by Gerald Moira. In gold and aquamarine it portrays the Soul of Music gazing up at the Genius of Harmony, symbolising the striving of humanity after the elusiveness of musical beauty. What an appropriate backdrop, then, for Tuesday night’s show by Swedish bassist and composer Lars Danielsson: his Liberetto III was other-wordly in its execution. The musical gods were truly smiling down on us and must have enjoyed the show as much as the rapt audience at a packed venue.”

Lars Danielsson Liberetto – ‘Cloudland’


“This is an album that feels distinctly Scandinavian, but is given breadth and depth through its global melting pot of influences. The quality and maturity of the playing on display underpin Danielsson’s prioritisation of melody – never trite, never saccharine – with every detail rendered exquisitely.”

Jazzanmelder Ivan Rod:

Lars Danielsson: Liberetto II

”Den svenske jazzbassist, Lars Danielsson, har med sit andet album i det, der tegner til at blive en serie med fællestitlen, Liberetto, endnu engang skabt en smuk, melodisk form for moderne jazzmusik, som nok har tråde til den nordiske melankoli, men som samtidig bobler af en mere sydeuropæisk livsglæde og -appetit. Musikken, der for langt størstedelens vedkommende er skrevet af Danielsson, bygger bro mellem den klassiske musik, den nordisk folkemusik og den mere kontinentaleuropæiske kammerjazz. Og gør det bemærkelsesværdig smukt og let. Danielsson afslører således endnu engang, at han både som bassist, cellist, kapelmester og komponist er en virtuos med en vidunderlig sans for sammenhænge, rytmik, harmonik, tradition og fornyelse.”
Læs mere og smuglyt her:
Hjemmeside: https://lars-danielsson.com/

 

Medlemsarrangement: Nytårsjazzkur i Jazz6000

Fredag den 12. januar kl. 18.45 på Godset

Gratisarrangement. 

Jazz6000 inviterer hermed alle vores medlemmer til nytårskur på Godset, hvor vi byder på formandens musikalske nytårstale, et glas skønne bobler og en snak med den verdenskendte bassist Lars Danielsson, der vil fortælle om sit liv på alverdens store jazzscener og sit stjernespækkede musikalske projekt Liberetto. Klokken 20.00 kan vi så alle opleve orkesteret på Godsets store scene. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften på Godset, hvor vi alle kan ønske hinanden et glædeligt nyt jazzår!

Pris - medlem: 150
Pris - under 25 år eller studiekort: 75
Pris - ikke medlem: 225

Jazzklub i Kolding