Ustyrlig charmerende og tilbagelænet, og så afslappet og cool, at han altid burde gå med solbriller. Og så synger han som en engel. Hans charmerende vokal og stensikre frasering får en til at føle sig i selskab med Nat King Cole, Sinatra og Harry Connick Jr.
Mads Mathias er Danmarks ubestridte croonerkonge og allerede lidt af en stjerne med solidt tag også i udlandet. Hans koncerter er udsolgte, selv når han spiller på den legendariske Pizza Express Jazz Club i London. Han har optrådt i Den Forbudte Bys koncertsal i Beijing og Santa Scenario i Rio de Janeiro og ikke mindst har han været mandlig frontfigur til to udsolgte julekoncerter med DR Big Band hos Jazz6000 på Godset.
Mads Mathias første udgivelse som solist var ‘Free Falling” – et meget ambitiøst projekt med deltagelse af femogtyve håndplukkede musikere i en blanding af big band, strygere og kvintet- arrangement. Ti af sangene er originaler af Mathias, der udover vokal omfatter saxofon, trompet og klaver i arrangementer af ham selv og Peter Jensen. Med ‘Free Falling’ vandt Mads Mathias en Danish Music Award Jazz som “Årets nye navn” samt en nominering til ”Årets vokal udgivelse”.
Koncerten på Godet er tidsløs swing-jazz, når det er allerbedst. Line-up’et med Peter Rosendal bag flyglet, Morten Ankarfeldt på bas og ikke mindst den fremragende trommeslager Espen Laub von Lillienskjold lover jazz og grønne skove.
”En international verdensstjerne in spe” – Gaffa
“Truly gifted artist” – Brian Blain, London Jazz News
“Danmarks førende mandlige jazzvokalist, lægger an til internationalt gennembrud.” – Michael Bo, Politiken