Luftens helte
Saxofonisten Magnus Thuelund vil ikke lyde som alle andre, men det er tydeligt, at han har lyttet intenst til fx Leo Konitz og Walter Smith. Han har helt sikkert også lyttet til jazzlegenden John Coltrane. Han skal angiveligt engang have sagt, at hans sjæl består af ren og skær musik. Den fornemmelse får man også når man lytter til danske Magnus Thuelund. Man mærker, at musikken giver livet mening – uanset hvilket af hans sprællevende albums man lytter til. Man indfanges i en verden farvet af et skønt sammensurium af moderne jazz, verdensmusik, indie rock og endda med farvestænk hentet i klassisk musik. På Godset kan du opleve Thuelund med sin udvidede kvartet Airborne med en uovertruffen rytmesektion og med masser af blæs leveret af de allerbedste. Orkesteret er lige på trapperne med et spritnyt 6. album. På Godset kan du opleve numre herfra og fra Thuelunds seneste anmelderroste album “Angel from the South”. De seks musikeres samspil har en helt særlig sound. De er luftens helte og spiller med så meget luft og ubegrænset frihed, at den fjerlette, udadvendte og stærkt melodiske musik med både kant og nerve sandsynligvis tager bolig i dig. Vi kan derfor ikke garantere, at du ikke vågner næste morgen med skøn musik på hjernen og er en smule lettere om hjertet. For vi er enige med Coltrane. Musik er livet!
Lyt til Magnus Thuelund her:
https://music.apple.com/dk/album/gravity-on-off/637122550?i=637123070&l=da
https://music.apple.com/dk/album/sing/637122550?i=637123071&l=da
Hvad siger anmelderne?
”The young Dane pens melodies that are singable and immediately etch themselves in the memory but manage to avoid any form of predictability. In addition, his music has a strong visual quality and Thuelund also dares to think conceptually”
– Jazz and Mo´ (Holland), Mischa Andriessen.
”His tunes are long narratives and perfect occasions for exploring a variety of musical colors without losing the groove.” – All About Jazz, Jakob Baekgaard.