Mames Babegenush

Medvirkende
Andreas Møllerhøj
bas
Lukas Rande
saxofon
Bo Rande
flygelhorn
Nicolai Kornerup
accordeon
Christian Hørst
trommer
Emil Goldschmidt
klarinet
09-11-2016, kl. 20:00

Mames Babegenush har med musikalsk flair og flabethed brygget deres helt egen lyd, med rødder dybt-dybt nede i klezmerens tonale livmoder. Gennem flirten med beats fra en nyere verden, har de skabt et repertoire, som spænder over rene traditionelle klezmermelodier tilsat rock og elektronisk musik, til særegne, men smukke bastarder, som man bare må elske.

I bandets nu tiårige karriere, har de fyret op under et hav af bryllupsfester, betrådt de fleste danske spillesteder og en hel del udenlandske, heriblandt legendariske Carnegie Hall. Bandet har stået på scenen sammen med verdensstjerner som David Krakauer og Gogol Bordello og er netop hjemvendt fra turne i USA.

Publikum tager varmt imod de begavede og bevægende blandinger af klezmerbeats og electronica, som også er en del af bandets univers. De har blandt andre samarbejdet med Trentemøller, som har leveret et remix af et nummer fra det seneste album. Samarbejdspartnere fra den danske musikscene tæller også The William Blakes, Hess Is More, Kenneth Bager Pharfar m.fl.

Alle som har oplevet Mames Babegenush kan bevidne, at de er tro mod genrens kendetegn, når de leverer deres ’in-your-face’ frontale klezmer angreb, der tvinger publikum op fra stolen, og har indbragt dem priser som anerkendt og forrygende internationalt live-navn.

”It is truly a feast for the hungry klezmer fan. Expanding the boundaries of traditional Jewish music” TOM NEWELL, SONGLINES

Pris - medlem: 80
Pris - under 25 år eller studiekort: 40
Pris - ikke medlem: 120

Jazzklub i Kolding