Nytårskoncert: GinmanBlachmanDahl

★★★★★★ En powerjazztrio!

Medvirkende
Lennart Ginman
kontrabas - DK
Carsten Dahl
flygel - DK
Thomas Blachman
trommer - DK
Pris & Billet
Pris - medlem: 150 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 75 kr.
Pris - ikke medlem: 225 kr.
10-01-2025, kl. 20:00

BEMÆRK
Er du medlem af Jazz6000, har du forud for aftenens koncert mulighed for gratis at kunne deltage i Jazz6000’ Nytårskur, der byder på formandens musikalske nytårstale, et glas skønne bobler og en snak med tre af Danmarks største jazzmusikere: Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl, der vil fortælle om deres musikalske samarbejde og venskab gennem næsten en menneskealder.

Er du endnu ikke medlem, kan du melde dig ind på vores hjemmeside. Det koster kr. 200 pr. år. Til gengæld får du masser af skønne oplevelser og medlemsfordele – fx mindst 33% rabat på alle billetter! Det ville glæde os at kunne byde dig velkommen i Jazz6000.

Medlemmer kan tilmelde sig samtidigt med at de køber billetten, eller via nedenstående link.
https://jazz6000.dk/events/medlemsarrangement-nytaarsjazzkur-i-jazz6000/

Nytårskoncert: GinmanBlachmanDahl
★★★★★★ En powerjazztrio!

 

Man ved reelt aldrig, hvad der kommer til at ske. Men du kommer helt sikkert til at få en stor musikoplevelse, når GinmanBlachmanDahl går på scenen på Godset. Hver for sig er de tre jazzmusikere visionære og innovative musikere – og sammen er de Danmarks uovertrufne powerjazztrio. De tre mesterlige musikere har netop udgivet deres tredje album med titlen What’s to Come! Albummet oser af swing, timing, behændighed og fantasi. På Godset vil du ligesom på albummet opleve musikalsk kunst, hvor hver eneste tone, hver eneste akkord og hver eneste rytme skabes i Nuet og fødes ud af rå spontanitet og kreativ synergi. Hos GAFFA kvitterede de for albummet med hele seks stjerner og skrev ”GinmanBlachmanDahls nye, improviserede triojazz er moderne og markant. Den swinger. Er lyrisk. Dramatisk. Krævende og gribende. Teknisk ekvilibristisk. Kunstnerisk helt uden for kategori. Himmelsk, simpelthen.” Så vi siger bare: Du ved forhåbentlig, at der på alle måder venter en stor oplevelse. Så kom!

Lyt til musikken her:

https://storyvillerecords.bandcamp.com/album/whats-to-come

Om musikerne:

Thomas Blachman er landskendt som dommer i X-Factor-programmerne. Der er dog nok færre, der ved, at han igennem mange år også har været professionel trommeslager og producer for bl.a. Kasper Winding og Caroline Henderson. Han er som trommeslager især kendt fra jazzgruppen Page One. I 1994 fusionerede Blachman jazz og hiphop sammen med rapperne Al Agami og Remee på albummet The Style and Invention Album. Albummet modtog priserne som Årets danske rap/dance-udgivelse og Årets danske jazzudgivelse ved Dansk Grammy 1995. Carsten Dahl anses i dag for at være en af de mest innovative og improviserende danske musikere og pianister. Han har medvirket på mere end 300 udgivelser og vundet utallige priser, heriblandt Ben Webster Prisen og flere Danish Music Awards samt modtaget en strøm af lovord fra anmeldere fra hele verden. Bassisten Lennart Ginman har gennem sin karriere spillet med kunstnere som Dicte, Niels Skousen og Nikolaj Nørlund. Derudover har han været producer og spillet sammen med både færøske Eivør, Steen Jørgensen og Jimmy Jørgensen. Han er også kendt som kurator af Summer Sessions på Vallekilde Højskole igennem mere end ti år og som tidligere musikchef i Copenhagen Jazzhouse.

Hvad siger anmelderne?
Ivan Rod (2024):
Uanset hvordan man vender og drejer globen, så er og bliver den danske jazztrio, GinmanBlachmanDahl, et pejlemærke, der angiver, hvad der er nord og syd, øst og vest, op og ned, ret og vrang.
Som vanligt har de tre instrumentalister alle deres ben solidt plantet på jorden og hoveder højt hævet. Det bekræfter det fælles udtryk på det nye album, What’s to Come. Men dermed ikke sagt, at kontrabassisten Lennart Ginman, trommeslageren Thomas Blachman og pianisten Carsten Dahl, er stagneret på et genkendeligt, højt niveau. Slet ikke. Med What’s to Come peger de videre fremad og opad. De løfter så at sige en flig af fremtidens jazztæppe og giver lytteren et direkte kig op til det Himmerige, der venter, og hvori alt er fryd, og engleskarer jubler.
Så overskudsbetonet, teknisk formfuldendt og kunstnerisk raffineret er GinmanBlachmanDahl’s nye album, at jeg simpelthen ikke skal bede om mere. Med What’s to Come får jeg alt, hvad jeg behøver: skønhed, styrke, sårbarhed, vildskab og stoisk ro i ét forunderligt miks. Så stop gerne alle yderligere tiltag. Lås alt fast. Her. Og nu. Men sæt forinden What’s to Come på repeat! Alt imens jeg – og antageligt mange andre – begynder at juble med engleskarerne.
GinmanBlachmanDahl’s nye, improviserede triojazz er moderne og markant. Den swinger. Er lyrisk. Dramatisk. Krævende og gribende. Teknisk ekvilibristisk. Kunstnerisk helt uden for kategori. Himmelsk, simpelthen.
Ginman står for mig for tålmodighed og soliditet, Blachman for rastløshed og vildskab, Dahl for spændvidde og finesse. Tilsammen udgør de tre – ja, et moderne og meget markant pejlemærke på globen. De favner alle temperamenter, alle temperaturer – og det med sanselighed og snilde.
Når jeg for eksempel numre som ”The Art of Finding Without Seaking”, ”Scandinavian Woods” og ”A Children’s Walk” – tænker jeg, at jeg ikke skal bede om mere. De tre numre matcher i sig selv alle de individuelle og samlede kvaliteter, jeg ovenfor har nævnt. Numrene er formfuldendte, vitale, levende, farverige. Ja, sanselige. Sublime simpelthen. Men også ballader som ”Bliss of Sonic Swing

Pris & Billet
Pris - medlem: 150 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 75 kr.
Pris - ikke medlem: 225 kr.

Jazzklub i Kolding