Vores publikum har stemt. Og de har bestemt, at vi denne aften på Godset skal høre to meget forskellige koncerter.
Vinderen af Jazz6000’ publikumspris 2022, orkesteret Woodhouse, tager os videre fra den nordiskinspirerede vokaljazz til et groovy og funky odd-time-hiphop-lydunivers med balkaninspirerede saxofonklange, stærke baslinjer og drømmende keys. Der venter en energisk tour de force med et orkester, der stående på skuldrene af jazzkæmper som James Brown, Tower of Power og Snarky Puppy har tilført moderne dansk jazz en længe ventet power-dimension.
Aftenens anden koncert er med vinderen af publikumsprisen 2021, nattergalen og sangerinden Nathalia Flórez, der med sine tidløst smukke melodier tager publikum med på en lydlandskabsvandring rundt i sit musikalske ophav med rødder på Færøerne og Fanø. På sit stærkt anmelderroste debutalbum fra 2019 beviste hun med sine bjergtagende kompositioner og tekster, at hun er en sand jazzsangerinde, der på smukkeste vis forbinder folkemusikkulturen på barndomsøen Fanø med jazz i alle dens smukkeste afskygninger.
Vi kan sige med sikkerhed: Uanset om det er den blødeste eller den mere hårdslående jazz, vores publikum elsker det!
Smuglyt til Woodhouse her: https://www.youtube.com/watch?v=teQdloOZUDw
Smuglyt til Nathalia Floréz her: