ALEX RIEL / STEFAN PASBORG ”UNIVERSE” feat. Annisette, Palle Mikkelborg, Niclas Knudsen og Dan Hemmer er opstået som et projekt mellem Alex Riel og Stefan Pasborg. De har et nært personligt forhold såvel som et stærkt musikalsk bånd, der er opstået ud af en fælles glæde for trommespillet i alle dets historiske og tekniske afskygninger, samt en kærlighed til musik i en bred vifte af genrer.
Riel og Pasborg har samlet et helt usædvanligt og enestående hold af prominente musikere, der giver et mindre antal koncerter i løbet af 2016. Netop denne konstellation er ikke set tidligere og vil efter al sandsynlighed aldrig blive gentaget. Koncerten er derfor en helt unik og enestående mulighed for JAZZ6000 og JAZZ I TREKANTEN at tilbyde en ganske særlig musikoplevelse.
Arrangementet er en del af jazzfestivalen JAZZ I TREKANTEN
Denne koncert er støttet af Statens Kunstfond