SHAKEN NOT STIRRED – Sinne Eeg and Patrick Dorgan sing 007

Sommerjazzfest med fællesspisning på UJNFOR-scenen

Medvirkende
Sinne Eeg
vokal - DK
Patrick Dorgan
vokal - DK
Jacob Christoffersen
flygel - DK
Jesper Riis
trompet - DK
Morten Ramsbøl
kontrabas - DK
Morten Lund
trommer - DK
Pris & Billet
Pris - medlem: 150 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 75 kr.
Pris - ikke medlem: 225 kr.
23-08-2024, kl. 18:00

 

 

Fredag den 23. august kl. 18.00 til ca. 23.00 på Godset UJNFOR

Ang. Fællesspisning kl. 19-20: Bemærk at forudbestillingen af tapastallerken fra Kokkekompagniet er lukket. Det er dog mulig at gå over på Havnekajen på den anden side af vejen og købe mad fra de forskellige foodtrucks og spise den på Godset.

Her name is Eeg, Sinne Eeg. Hun har som den udødelige James Bond, lagt hele verden for sine fødder. Når vi igen i år inviterer til vores forrygende festlige sommerjazzfest med mulighed for hyggelig fællesspisning, er det sammen med ingen ringere end denne formidable danske jazzsangerinde. Hun fortolker sammen med stjernevokalisten Patrick Dorgan en sand perlerække af de ikoniske temasange fra James Bond-filmene. De giver den for fuld udblæsning sammen med deres toptunede band bestående af nogle af de største navne på den danske jazzscene og lader os opleve udødeliggjorte klassikere som No Time To Die, License To Kill, Nobody Does It Better, Goldfinger, Live And Let Die, From Rusia with Love and You Only Live Twice. Du bør unde dig selv en forrygende festlig aften med en kvindelig jazzagent som har en stemme, der i hvert fald ikke findes to af. Men Patrick Dorgan skal nok give hende kamp til stregen. Der er faktisk ingen, der gør det bedre end de to!

Forud for Sinne Eegs og Patrick Dorgans musikalske duel, kan du opleve en akustisk koncert med Sinne Eeg og pianist Jacob Christoffersen. De to er som skabt for hinanden og har betaget publikum i det meste af verden med smukke og skandinaviske fortolkninger af den amerikanske sangskat, som de altid leverer med frydefuld extravaganza og kreativitet. Mellem de to koncerter og igen efter aftenens sidste koncert er der dømt jazzlounge med den lokale pladesmed Christian Winther fra Jungle Records alias Dr. DJungle, som serverer soulfuld og funky feel good-musik, der nok skal få skruet op for sommertemperaturerne til årets sensommerjazzfest.

Om Sinne Eeg:

Selv om anmeldere i ind- og udland ofte roser hendes indspilninger til skyerne, har Sinne Eeg ry for at være endnu bedre live. Sinne Eeg har udgivet 9 albums i eget navn, hvoraf 5 er blevet belønnet med en Danish Music Award for Årets Bedste Vokaludgivelse. Gennem tiden har Sinne modtaget et hav af priser og anerkendelser, bl.a. Ben Webster Prisen, DR Jazz Prisen, Dronning Ingrids Hæderslegat, Jazz Specials “Årets Danske Jazzudgivelse” samt Palmares – en kåring fra de franske jazzkritikere – for “Årets Internationale Vokaludgivelse”.

Læs mere om Sinne Eeg her: https://sinnemusic.com/

Se en teaser fra en tidligere koncert her:

Hør her Sinne Eeg sammen med DR Big Band:

Jazz6000 og  Spillestedet er TRIO igen i år gået sammen om at holde en sprudlende sommerjazzfest på Godset, hvor der venter en forrygende aften i selskab med nogle af de største navne på den danske jazzscene samt fællesspisning.

Program:

Kl. 18.00 Sinne Eeg & Jacob Christoffersen

Kl. 19.00 Fællesspisning mens Dr. DJungle vender stærkt krydrede plader på vinylgrillen

Kl. 20.00 SHAKEN NOT STIRRED – Sinne Eeg and Patrick Dorgan sing 007

Kl. 21.00 Funky souljazz med Dr. DJungle

Bemærk: Hvis jazzguderne mod forventning lover regn i stride strømme, rykker hele eller dele af arrangementet indenfor på Godset.

MENU SOMMERTAPAS 2024 fra Kokkekompagniet:
Vesterhavssalat med hvid fisk
Grillet kammusling med kørvelmayo & pak choi
Rimmet laks med hyggeost & syltede sennepskorn
Andeconfit med råsyltede rabarber
Svendborg-skinke med grillede asparges & mole
Coppa med tomatsalsa
Ost med havtorn
Hjemmebagt brød & smør
Dessert: Mandelbund med hvid chokolade & jordbær

Den vegetariske udgave leveres også fra Kokkekompagniet, der sammensætter en sommerlig tapastallerken med alt godt til den lækkersultne vegetar.

Pris & Billet
Pris - medlem: 150 kr.
Pris - under 25 år eller studiekort: 75 kr.
Pris - ikke medlem: 225 kr.

Jazzklub i Kolding