Vind en Carsten Dahl

OG HJÆLP OS MED AT FÅ ET NYT FLYGEL

Hos Jazz6000 har vi længe drømt om et nyt flygel. For det gamle flygel på Godset står desværre ikke mål med vores kunstneriske ambitioner. Kun det bedste er nemlig godt nok til vores musikere. Drømmen er en håndbygget topmodel fra det hæderkronede japanske mærke Yamaha, der lyder lige så godt som et milliondyrt Steinway-flygel, men koster cirka det halve.

Den danske verdensklassepianist Carsten Dahl er en af mange kunstnere fra ind- og udland, der krydser fingre for, at det lykkes. Han er ikke alene en gudsbenådet pianist, men også en anerkendt kunstmaler. DR har lavet en smuk kunstfilm med titlen ”Det forbandede talent” om Carsten Dahl.

For at hjælpe os i mål har Carsten Dahl doneret to malerier til Jazz6000, som du kan blive den heldige vinder af.

Psst ….. Vinderen af maleri 1 trækkes af Carsten Dahl den 10. januar 2025, når han giver nytårskoncert på Godset. Vinderen af maleri 2 trækkes af pianist Steen Rasmussen, der spiller hos Jazz6000 den 5. april 2025. De ringer til vinderne direkte fra scenen!

Vi glæder os til at se dig på Godset!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Jazz6000

 

Maleri 1:

Titel: Impro Nr. 1
Akryl på karton i passe partout og glas og ramme
50 x 70 cm
Værdi kr. 18.000

 

Maleri 2:

Titel: Impro Nr. 2
Akryl på karton i passe partout og glas og ramme
50 x 70 cm
Værdi kr. 18.000

 

Læs mere om projektet her:

Hjælp med at skaffe penge til et nyt flygel

Bliv sponsor

Jazzklub i Kolding