Anders Fjeldsted Sextet

Medvirkende
Anders Fjeldsted
kontrabas
Rolf Thofte Sørensen
trompet
Oilly Wallace
altsax
Mads Egetoft
tenorsax
Artur Tuznik
piano
Henrik Holst
trommer
12-12-2018, kl. 20:00

Miles Davies, Dizzy Gillespie og Charles Mingus har ikke levet forgæves. Så er du til jazz som i de gode gamle dage, bør du unde dig selv denne koncert med nogle af de allerstørste talenter på den danske jazzscene. Inspireret af jazzens store pionerer vil de vise, hvordan fortidens eksplosive og swingende jazz lyder i en nutidig fortolkning. Anders Fjeldsted er inden for de sidste år blevet en af sin generations mest efterspurgte bassister. Han har spillet med en lang række store danske og udenlandske jazznavne, herunder Rodney Green, Carsten Dahl, Anders Bergcrantz, George Garzone og Alvin Queen. Hans sekstet vandt i sommer den prestigefyldte europæiske jazzkonkurrence i Getxo. Den består af seks af Danmarks mest originale, unge jazzstemmer, hvoraf flere er blevet belønnet med nationale og internationale priser og legater. Kom og hør fremtidens store jazzstjerner spille fortidens jazz.

Jazz6000 har fået nyt billet- og medlemssystem.
Allerede medlem: Du skal forny dit medlemsskab for at forudkøbe billet. Gå ind på køb medlemsbillet herunder.  Her kan du forny dit medlemsskab, som løber et år fra bestilling.
Fremover skal du bruge dit nye medlemslogin for at forudkøbe billet.
Ungerabat: Hvis du gerne vil forudbestille billet med ungerabatten for studerende og unge under 25 år, skal du melde dig ind i Jazz6000.
Du kan købe billet med ungerabat i døren uden at melde dig ind, forudsat at der er flere billetter til salg.

Læs mere om vores nye billesystem og hvad det betyder for dig

Pris - medlem: 80
Pris - medlem med studiekort: 40
Pris - ikke-medlem: 120

Jazzklub i Kolding