Soul, blues, jazz og gospel i Kirkesalen på Koldinghus med sangerinden Miriam Mandipira
Koncerten som afholdes i den smukke kirkesal på Koldinghus, bliver en lækkerbisken for elskere af både jazz og blues, med alt fra swingende jazz over smukke ballader til svedig blues og funk. Alt udført på et højt professionelt niveau og stor spilleglæde!!
Med rødder i Zimbabwe har Miriam Mandipira de senere år været et kærkomment indslag på den danske jazz- og bluesscene. Inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin har hun sunget sig ind I de danske hjerter. Miriam Mandipira giver desuden prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Med Miriam Mandipira venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner!
Koncerten er arrangeret af JAZZ6000 og sponsoreret af Easyfood.
Arrangementet er en del af festivalen JAZZ I TREKANTEN