The Kolding Concerts: Superduo i verdensklasse
KONCERTEN ER SPONSORERET AF EWII
Jazz gør verden til et bedre sted. Derfor markerer vi den af Herbie Hancock og UNESCO indstiftede Internatonal Jazz Day med en koncert med den verdenskendte duo Fonnesbæk & Kauflin. De har forfinet deres musikalske samtale gennem 10 år og udgivet 4 magiske albums. Verdens førende jazzmagasin All About Jazz har
givet duoen ikke mindre end bemærkelsesværdige 4,5 af fem stjerner. Så der kan ikke være tvivl om, at der venter en stjerneklar aften på Godset, hvor de spiller den 30. april klokken 20.00.
Det amerikanske klavervidunder Justin Kauflin har for længst skabt sig en stor fanskare verden over. Han blev som helt ung taget under vingerne af den legendariske producer Quincy Jones og spiller som sin nu afdøde læremester så englene synger. Sammen med den danske stjernebassist Thomas Fonnesbæk, der har turneret
verden tynd og er kendt for sine samarbejder med bl.a. Enrico Pieranunzi, Lars Jansson, Sinne Eeg, Aaron Parks og mange andre, opstår der stor musikalsk skønhed i hvert et anslag – uanset om de rækker ud efter jazzens helt store mastodonter som fx Oscar Peterson, Bill Evans, Michel Petruciani, Brad Meldau, Niels-Hen-
ning-Ørsted-Petersen og Roy Haynes – eller spiller nogle af deres egne internationale hits. Det bliver en aften i selskab med en verdenskendt superduo.
Koncerten indgår i vores koncertrække The Kolding Concerts, som markerer, at Jazz6000 har erhvervet et nyt flygel i verdensklasse.
Lyt til musikken her:
Læs mere om Thomas Fonnesbæk her:
https://www.thomasfonnesbaek.dk/
Læs mere om Justin Kauflin her:
https://www.justinkauflin.com/